# Fem lag under en AI-løsning

Andreas Nørgaard · 23. juni 2026 · Datafundament

Alle vil have de smarte modeller.

Færre bliver tændt af det fundament, der skal være på plads, før modellerne kan levere noget, du tør stole på.

Jeg ser overordnet fem lag, der skal understøtte det fundament. Så lad mig tage det lag for lag.

Det starter med integration, iPaaS. Dine data ligger spredt ud over ERP, PIM, webshop, maskinerne på gulvet og den der Excel-fil, kun Susanne fra økonomi forstår. Taler systemerne ikke sammen, har du ikke et samlet datagrundlag. iPaaS binder dem sammen.

Men bindinger er ikke meget værd, hvis det, der løber igennem, er rod. Derfor master data, MDM. Hedder din kunde det samme alle steder, eller optræder hun som tre forskellige personer? En AI, der opererer på rodede stamdata, er ikke til at stole på.

Så skal data samles et sted, du kan eksekvere på. Det er Data Warehousing. Et fælles lager, hvor historik og aktuelle tal lever side om side, så du ser mønstre over tid frem for at gætte ud fra sidste øjebliksbillede.

Så kommer de kedelige spørgsmål. Hvem må se hvad, hvem ejer datakvaliteten, og kan du dokumentere, hvordan en beslutning blev truffet? Det er governance. Det er sikkerhedsselen, der gør, at du tør køre stærkt. Især når NIS2, GDPR, EU AI Act, og andre regulativer banker på.

Og det hele skal kunne køre og opdateres uden at vælte. Det er orkestrering. At du selv bestemmer, hvad der kører i din egen kælder, og hvad de store tech-firmaer må kigge på, og at du kan sende nye funktioner ud uden at crashe flowet en fredag eftermiddag.

Først her begynder AI for alvor at flytte noget. Og helt ærligt, mange klarer sig fint uden alle lagene på plads. De får værdi ud af et par modeller og en god copilot, og det skal de bare blive ved med.

Men er du i en branche, der læner sig op ad produktion, handel, service eller defence, er det en anden snak. Når AI'en skal styre en linje, forudsige et nedbrud eller træffe en beslutning, der rammer oppetid og leveringssikkerhed, så er fundamentet ikke til forhandling.

Så spørgsmålet er sjældent, om I kan få AI til at levere. Det kan de fleste efterhånden. Det er, om I har bygget det, modellen skal stå på.

---

- Adresse: https://noerg.dk/tanker/fem-lag-under-ai
- Oprindeligt delt på LinkedIn: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7475061384523788288/
- Flere tanker: https://noerg.dk/tanker.md
- Kontakt: kontakt@noerg.dk
