NIS2 bliver håndhævet. AI-forordningen er trådt i kraft. DORA skærper krav til dokumentation og sporbarhed. Det udløser et simpelt spørgsmål i flere bestyrelser: Hvor kører vores AI egentlig?
Men det spørgsmål handler sjældent kun om geografi. Det handler også om kontrol. Hvor ligger styringen af løsningen. Hvem kan tilgå data og logs. Hvem kan ændre drift og adgang. Kan vi dokumentere det samlet under audit.
Mange virksomheder får et uklart svar, fordi deres data- og AI-setup er bygget til centralisering. Data samles i en datalake. Modeller trænes centralt. Inference placeres dér, hvor det er lettest i dag. Det giver fart. Det gør også dataflowet svært at afgrænse, når kravene bliver skarpere.
En robust retning er at designe til datakontrol fra start og gøre AI-laget flytbart. Transaktionsdata bliver dér, hvor de hører til (ERP, eget datacenter, den rigtige jurisdiktion). Behandling sker løbende, mens data flyder i processerne. Inference kan køre lokalt eller i cloud afhængigt af krav, uden at integrationerne skal bygges om hver gang.
På denne måde får vi frigjort data fra systemerne, beslutningsstøtten tæt på driften, og vi bevarer et dataflow, der kan styres og dokumenteres.